Musskema.dk udvider holdet

Musskema

I Musskema.dk oplever vi, at flere og flere efterspørger vores digitale ledelses- og dialogredskaber. Samtidig søger mange af vores nuværende og potentielle kunder efter specifik rådgivning i at få det optimale ud af systemet og til at gøre dialogerne mellem ledere og medarbejdere endnu bedre. Derfor har vi hevet fire nye, kompetente medarbejdere ind på Musskema.dk-holdet.

Nyt hold

(Fra venstre: Ann, Poul, Anne-Berit, Louise, Michael og Joachim)

 

Michael Holst

Michael Holst er ansat som projektdirektør og kommer til at have base i Region Syd, men samtidig føre dialogen med offentlige kunder i hele landet. Med et bundsolidt grundsyn om, at dialog udvikler, og at digitale ledelses- og dialogredskaber virkelig kan fremme den ægte dialog mellem leder og medarbejder på en arbejdsplads, kommer Michael til at udfordre, støtte og i sidste ende optimere forholdet mellem ledere og medarbejdere.

Michael har været kommunaldirektør i Fredericia Kommune, direktør i Sønderborg Kommune og forvaltningschef i Nordborg Kommune. I sine tidligere jobs har Michael tydeligt set den positive effekt, et digitalt ledelsesredskab som Musskema.dk kan have – f.eks. som afløsning for tidskrævende og administrativt tunge papirløsninger.

”Sjældent har jeg mødt et firma, der brænder så meget for god ledelse og medarbejderudvikling. Det passer fuldstændig med mine holdninger og erfaringer, så jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet,” fortæller Michael.

Kontakt: michael@musskema.dk eller 93 10 12 42.

 

Anne-Berit Andersson

Til vores nye base på Symbion i København har vi ansat Anne-Berit Andersson som ny chefkonsulent. Med 17 års erfaring inden for ledelsesområdet kommer hun til at styre dialogen og sparringen med kunder i København og Region Sjælland.

Anne-Berit drives af at skabe resultater sammen med andre og ser et stort potentiale i at optimere organisationer gennem digitale løsninger som Musskema.dk’s.

Tidligere har hun arbejdet som accountmanager hos Azets og har blandt andet været salgschef hos PBJ (solgt til Visma) og IBC Euroforum Danmark. Anne-Berit er uddannet coach fra Copenhagen Acadamy, akademiuddannet i ledelse i praksis fra Uddannelsescenter København Vest og voksenunderviser fra Københavns Dag- og Aftenseminarium.

”Jeg glæder mig til at fremvise det enorme potentiale, Musskema.dk’s løsninger tilbyder. Allerede ved første øjekast kan jeg se, det imødekommer mange af de udfordringer og ønsker, kunderne har til systemer som dette,” fortæller Anne-Berit. 

Kontakt: anne-berit@musskema.dk eller 61 70 03 23.

 

Ann Fagerdal

Til at varetage kundekontakten i primært Region Midtjylland har vi tilknyttet Ann Fagerdal, der med sin mangeårige erfaring med rådgivning i ledelse samt udvikling af mennesker og organisationer kommer til at sparre med og guide nuværende og potentielle kunder i brugen af Musskema.dk’s digitale løsninger.

Anns ledelseserfaringer kommer blandet andet fra stillinger som markedschef hos AS3 Transition, som selvstændig organisationskonsulent, som specialkonsulent i ledelse i Koncern HR Region Syddanmark, og som organisationskonsulent hos UKON.

Også teoretisk spænder hun vidt med blandt andet en lederuddannelse, en proceskonsulentuddannelse plus kurser i blandt andet coaching, forandringsledelse og forretningsudvikling samt en HD i regnskab.

Ann har desuden et indgående kendskab til trivselsundersøgelser og -processer samt konfliktmægling, som hun vil trække på i sit samarbejde med kunderne.

”Musskema.dk’s system er i sin helhed meget sympatisk og tager tydeligvis afsæt i ønsket om at udvikle og øge trivslen hos både leder og medarbejder. Det hænger godt sammen med mine værdier, og derfor er der grobund for et godt samarbejde,” fortæller Ann.

Kontakt: ann@musskema.dk eller 20 30 83 83

 

Louise Rytter Bennedbæk

Som supporter og inbound marketing koordinator har vi ansat Louise Rytter Bennedbæk, der bringer en klassisk kommunikationstilgang blandet med moderne markedsføringsredskaber ind i Musskema.dk.

Hendes primære opgave bliver at videreudvikle vores markedsføring og support. Det vil hun gøre ud fra vores kundecentrerede tilgang, hvor det for os gælder om at hjælpe ledere bedst muligt med at forløse potentialet i deres medarbejdere – blandt andet via vores nemme og effektive digitale redskaber samt med vores ekspertviden inden for ledelse og medarbejderudvikling.

Louise er cand.mag. i retorik fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet som kommunikationskonsulent hos c:ommunicate, Filmby Aarhus og senest hos Blach Communication.

”Jeg oplevede en tydelig begejstring for at skabe god ledelse, da jeg første gang satte mine ben på Musskema.dk’s kontor. Det er en entusiasme som bunder i en masse ekspertviden, som jeg glæder mig til at formidle,” fortæller Louise. 

Kontakt: louise@musskema.dk eller 93 20 12 42.

 

Det samlede hold består nu af de nye medarbejdere og Musskema.dk’s nuværende konsulenter John Hansen og Pernille Jakobsen. John er seniorkonsulent og arbejder med at opsøge og starte nye kunder op i hovedstadsområdet og på Sjælland, mens Pernille Jakobsen kommer rundt i primært Nordjylland som selling partner.

Vil du samarbejde med Musskema.dk eller høre mere om vores digitale løsninger? 

Tag fat i os

Lad os tage en snak om mulighederne

Lad os ringe dig op, så vi sammen kan finde en løsning

Co-worker