EU's persondataforordning 25. maj 2018 - skal tages ganske alvorligt! Case: 2.000 danske menighedsråd.

Musskema
Af ledelsesrådgiver, adm. direktør Poul Langagergaard, Musskema.dk
 

Det er alvor. Det er snart. Det gælder alle, som har persondata - og det har alle menighedsråd. Det kan få voldsomme konsekvenser, hvis ikke man er beredt. Kirken er en del af samfundet og underlagt samfundets love, så det gælder altså også kirken! Efter den 25. maj 2018 ser denne del af verden helt anderledes ud.

Er dit MR beredt? Hvis NEJ - så har jeres menighedsråd travlt, for 25. maj er snart!

 

Ganske gratis – til dit MR

Her vil vi gerne give dig en lille gave, kvit og frit:

  • Kort fortælling om, hvad det hele handler om med EU's Persondataforordning – i et MR
  • En unik oversigt med eksempler over, hvor det rammer alle danske MR, som lige er til at gå til, og som skitserer en konkret handlingsplan for ethvert MR

 

Hvad handler det hele om?

Nogle vil måske råbe ”ulven kommer” i en sand talestrøm. Andre vil råbe: der findes slet ikke ulve.

Ingen af delene vil jeg gøre.

Men jeg arbejder hver eneste dag professionelt med Persondata i min virksomhed, Musskema.dk, og har gennem de seneste mange måneder været dybt nede i EU’s persondataforordning, GDPR 2018 (General Data Protection Regulation). Her har jeg arbejdet mig igennem denne jungle af regler og risici for at nå frem til en troværdig databehandleraftale, som jeg kan tilbyde alle vores mange kunder nu. Det er blevet til ca. 25 siders forpligtende arbejde, som er en nødvendig pris for at vi har datas frie bevægelighed i vores vestlige frie verden – og gerne kollektivt vil værne os mod hacking og misbrug af personlige oplysninger.

Og samtidig er jeg medlem af et MR, kontaktperson – og medlem af et provstiudvalg og ser, hvor mange steder denne lovgivning rent faktisk vil påvirke arbejdet i MR, uanset hvad vi så mener om det. Og det er ikke småting. Jeg har identificeret mindst 18 forskellige steder, hvor et alm. MR kommer til at have ansvar for persondata i dagligdagen som følge af denne lovgivning.

Og truslerne om enorme bødestraffe er ikke teater-torden, det er ganske reelt, og vi kan lige så godt forberede os. I dag vil bøderammen være 25.000 kr. Efter 25. maj 2018 vil det være op til 8 mio. kr. for de enkelte enheder i Folkekirken.

Der er en række persondata i de folkekirkelige systemer, som Kirkeministeriet har hovedansvar for, men der er også persondata i en række systemer, som MR har fuldstændigt ansvar for: Elektroniske arkiver vedr. ansøgninger, kontrakter, personalemapper o.l., kalendersystemer, hvor man indskriver persondata ved dåb, vielse, begravelse o.l., referater fra APV, MUS, diverse aftaler med medarbejdere, lønaftaler, sygefraværsdialoger o.l., mails og meget mere. Alt sammen direkte under MR.

Det står helt klart: MR har selv ansvaret for de fleste af de mindst 18 punkter! I hvert fald de 13 af dem.

 

Unik grafisk oversigt over, hvor det rammer alle danske MR

Vi har udarbejdet en oversigt over de mindst 18 forskellige steder, hvor ethvert MR har et specifikt ansvar for at handle og sikre sig. Og vi giver også helt konkret hjælp til: Hvad stiller man op med hver af disse ting?

Du får adgang til at downloade denne oversigt og hente den ud til videre behandling i dit eget MR.

Det er vores gave til jer, som arbejder i en sådan kirkelig sammenhæng!

 Hent din oversigt og handlingsplan til EU's Persondataforordning her!

 

 

Lad os tage en snak om mulighederne

Lad os ringe dig op, så vi sammen kan finde en løsning

Co-worker