Deltag i debatten på Folkemødet 2017 om God Ledelse!

Musskema

Ved vi, om god ledelse overhovedet gør en forskel?

Musskema.dk – også på Folkemødet på Bornholm
Vi vil også være at finde på Folkemødet igen i år. Vi kommer til at have base på IT Branchens ”IT-parat skib”, der ligger midt i Allinge havn spækket med gode debatmøde-faciliteter. Her vil vi være arrangør af en meget spændende debat, som vi har fået optaget i Folkemødets officielle program med overskriften: Ved vi, om god ledelse overhovedet gør en forskel? 

Lørdag den 17. juni kl. 13.30.

I panelet for debatten er:

  • Lotte Bøgh Andersen, professor på Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, forsker hos KORA, mm. – medlem af regeringens ledelseskommission.
  • Lone Koch, Centerchefsygeplejerske, Abdominalcenteret, Rigshospitalet.
  • Poul Erik Svendsen (S), der er næstformand for Region Syddanmark.
  • Joachim Langagergaard, Cand.scient.pol., direktør i Musskema.dk
  • Troels Mylenberg, Ansvarshavende Chefredaktør hos Jysk Fynske Medier (Ordstyrer)


Beskrivelse af debattens tema:

Regeringens ledelseskommission skal arbejde med god ledelse i den offentlige sektor. Men ved vi, om god ledelse overhovedet gør en forskel? Og hvad er god ledelse overhovedet? Hvordan udøve god ledelse i en offentlig sektor, hvor der ofte kun er én leder til 50 medarbejdere? De medarbejdere, der fx skal være varme hænder overfor patienterne på et sygehus, oplever med andre ord ikke mange ”varme hænder” i form af nærværende ledelse. Hvilke konsekvenser har det for trivsel, produktivitet, medarbejderfastholdelse og udvikling af alle offentlige arbejdspladsers vigtigste ressource: Medarbejderne! Hvad oplever offentlige ledere i praksis? Og hvad kan politikerne gøre? Hvor er de gode løsninger? Og hvordan bliver vi bedre til at lære af de gode erfaringer?

 

Lad os tage en snak om mulighederne

Lad os ringe dig op, så vi sammen kan finde en løsning

Co-worker